Bedre fysisk helbred for patienter med skizofreni (CHANGE)

Baggrund

Patienter med skizofreni lever cirka 20 år kortere end baggrundsbefolkningen. Denne gruppe har også en fem gange højere risiko for at dø af hjertekarsygdomme, lungekræft og metaboliske lidelser.

En del af forklaringen er, at mange af patienterne har fysiske sygdomme, som ikke opdages og derfor heller ikke bliver behandlet. Det gælder fx sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Mange af patienterne har også svært ved holde en sund livsstil med rygestop og fysisk aktivitet. Derudover er der også bivirkninger ved en del af den antipsykotiske medicin, som patienterne tager (fx vægtstigning og påvirkning af hjerterytmen).

Alligevel kender vi kun meget lidt til konsekvenserne af den udbredte underdiagnosticering og underbehandling af fysiske  sygdomme. Særligt i almen praksis, som er patienternes primære indgang og kontakt til sundhedsvæsenet, er der behov for at få mere viden, så patienterne kan få støtte til at leve så godt som muligt med sygdommen. 

Forskningsmetode

Studiet gennemføres ved hjælp af en randomiseret klinisk undersøgelse af 450 personer med lidelser inden for det skizofrene spektrum. Inkluderede patienter inddeles i tre lige store grupper, som får tilbud om at deltage i tre forskellige programmer:

  • Ingen intervention: Patienterne fortsætter med den sædvanlige behandling (kontrolgruppe).
  • Enkel intervention: Patienterne får en "care coordinator" i en periode på ét år og fortsætter ellers med den sædvanlige behandling.
  • Udvidet intervention: Patienterne får en "care coordinator", fortsætter med den sædvanlige behandling og får derudover tilbud om støtte til rygestop, vægttab og motion ved en livsstilscoach.

Formål

Det overordnede formål med CHANGE-projektet er:

  • at undersøge om risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom og diabetes kan mindskes hos patienter med skizofreni ved hjælp af en "care coordinator", som skal bygge bro mellem den praktiserende læge i den primære sundhedssektor og den sekundære sundhedssektor.
  • at studere patienternes forbrug af ydelser hos den praktiserende læge før, under og efter interventionen med en "care coordinator".
  • at kortlægge patienternes forbrug af ydelser hos den praktiserende læge (før og efter frembrud af psykisk sygdom) ved hjælp af danske registerdata.

Perspektiver

Resultaterne fra projektet vil sætte fokus på en sårbar gruppe. Den gennemsnitlige kortere levetid for mennesker med skizofreni har både store personlige og samfundsmæssige konsekvenser.

Patienternes risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom over en tiårig periode vil blive målt i forbindelse med projektet. Vi forventer, at patienterne i begge interventionsgrupper vil have en reduceret risiko for at udvikle komorbide fysiske sygdomme.

Hvis studiet viser, at behandlingskoordinering for patienter med skizofreni har en positiv effekt ved at nedsætte patientens risiko for at udvikle komorbide lidelser og påvirke forbruget af ydelser hos den praktiserende læge, kan det fremover få stor betydning for patientgruppen, fordi de - med en enkel og replicerbar intervention - får mulighed for at forbedre deres fysiske helbred.

De registerbaserede studier vil give os en bedre forståelse af denne gruppes konsultationsmønstre hos den praktiserende læge. Denne viden kan bidrage til at udvikle nye interventioner, som kan begrænse den udprægede grad af komorbiditet, som kendetegner mange kroniske sygdomme.

Derudover vil mere viden om området også betyde, at vi kan målrette tilbuddene i sundhedssektoren, så de passer så godt som muligt til patienternes behov.