Mentalt helbred og multimorbiditet i almen praksis

Baggrund

Flere og flere mennesker får flere samtidige kroniske sygdomme. Det er en naturlig følge af bedre levevilkår og en generelt øget sundhedstilstand. Tendensen ses ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden.

Når en person har to eller flere længerevarende sygdomme på samme tid, kalder man det "multisygdom". Risikoen for at få multisygdom stiger med alderen, og mere end hver anden over 65 har fået konstateret flere forskellige kroniske sygdomme. Meget tyder dog på, at flere og flere yngre mennesker fremover vil blive ramt. 

Blandt kroniske sygdomme er også psykiske lidelser. Depression, angst og stress er de mest almindelige mentale lidelser hos de patienter, der søger hjælp hos de praktiserende læger i Danmark. Samtidig har WHO udråbt depression som den næst-største sygdomsbyrde i 2030. Psykiske problemer synes at øge risikoen for at få fysiske sygdomme. Omvendt synes fysiske sygdomme også at spille ind på det mentale helbred, fx kan stress og sorg give hjertekarsygdomme, ligesom socioøkonomiske afsavn ser ud til at øge risikoen for at udvikle mentale lidelser.

Multisygdom har mange negative konsekvenser. De ramte får lavere funktionsniveau og lavere livskvalitet, men denne gruppe har også en højere dødelighed og et højere forbrug af sundhedsydelser. Derudover kan de forskellige behandlinger for de forskellige sygdomme komme i konflikt med hinanden, og det øger risikoen for overbehandling og fejlmedicinering.

Behandling af kroniske sygdomme – herunder depression – foregår mest hos den praktiserende læge. De praktiserende lægers tilgang og behandling af disse patienter er nøglen til gode forløb – ikke blot for den enkelte, men også for hele sundhedsvæsnet. Der mangler dog i høj grad viden om prognostiske faktorer og kontaktmønstre, som kan bruges til at håndtere denne patientgruppe i almen praksis.

Alligevel bygger størstedelen af vores viden om behandling og udvikling af kroniske sygdomme på undersøgelser, som alene hviler på data fra enkelte sygdomme, da mange studier udelader patienter med flere samtidige sygdomme.

Forskningsmetode

Projektet består af flere populationsbaserede kohortestudier. Anvendte data vil være baseret på spørgeskemaer fra baggrundsbefolkningen og praktiserende læger samt registerdata fra de danske sundhedsregistre.

Det primære fokus vil være stress (målt på forskellig vis) samt angst og depressions betydning for prognosen hos multisyge danskere. Vi vil forsøge at identificere individuelle risikofaktorer og se, hvilken betydning behandlingsindsatsen har.

Perspektiver

Udviklingen betyder, at flere og flere mennesker får kroniske sygdomme, og det øger de samfundsmæssige udgifter til behandlings- og plejesektoren.

Vi har brug for mere viden om, hvilke faktorer der er på spil ved udvikling af multisygdom, og hvilken behandling der er mest effektiv - særligt i relation til almen praksis.

De danske registre giver gode muligheder for at se nærmere på variation mellem de enkelte praksis og konsultationsmønstre for kroniske sygdomme, og denne viden vil give et godt indblik i det komplicerede samspil mellem fysisk og psykisk sygdom.

Dette forskningsprojekt ser nærmere på patienter med både fysisk og psykisk sygdom, og både biologiske, psykologiske og sociale faktorer bliver inddraget. Et særligt fokus vil blive rettet mod de risikofaktorer, der ser ud til at påvirke udviklingen af multisygdom.

Vi ønsker med dette projekt at sætte fokus på multisyge patienters psykiske helbred, fordi vi mener, at de er i risiko for at blive uhensigtmæssigt behandlet på grund af den stigende sociale ulighed i sundhed. Vi tror på, at der kan være mulighed for at forebygge dette i almen praksis.

Ny viden om det komplekse samspil mellem fysisk og psykisk sygdom vil fremover kunne bruges til at målrette interventioner for denne gruppe af patienter, så de får et længere og bedre liv. Her spiller almen praksis en helt central rolle, for det er her de fleste patienter med kronisk sygdom får behandling.