Flere faktorer spiller ind for praktiserende lægers deltagelse i forløbsprogrammer for kronisk sygdom

Mange kroniske sygdomme har særlige forløbsprogrammer. Men hvilke praktiserende læger vælger at deltage i projekter, som skal forbedre kvaliteten af kronikeromsorgen i almen praksis? Det undersøger et nyt studie fra Aarhus Universitet.

31.10.2014 | Lone Niedziella

De fleste regioner har forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Men hvilke praktiserende læger vælger at deltage? Det har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet undersøgt (foto: Colourbox).

Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom i almen praksis kræver en høj deltagelse af både læger og patienter, hvis initiativet skal have den forventede effekt. Alligevel ved vi meget lidt om, hvilke læger der vælger at deltage i et regionalt tilbud om implementering af specifikke forløbsprogrammer.

En ny sundhedsvidenskabelig artikel fra Aarhus Universitet ser nærmere på, hvilke praktiserende læger der valgte at deltage i en regional udrulning af tre forløbsprogrammer for kroniske sygdomme i almen praksis. Det er også undersøgt, hvilke forhold hos praksis og patienter der havde betydning for lægernes deltagelse – særligt for de læger, der valgte ikke at deltage.

De fleste læger deltog i implementeringen

Resultaterne viser, at mere end to ud af tre praktiserende læger i Region Midtjylland valgte at deltage i implementeringen af forløbs­programmerne.

Yngre læger var generelt mest villige til at deltage. Den lavere opbakning hos de ældre læger (over 60 år) kan måske forklares med, at læger, som nærmer sig pensionsalderen, kan have en kortere tidshorisont, når de planlægger nye initiativer i deres praksis.

Ikke-deltagende læger adskilte sig på flere områder

Selvom deltagelsen generelt var høj, var tilslutningen dog lavere for nogle grupper af praktiserende læger. Det gjaldt særligt læger, som var tilknyttet en praksis, hvor der i forvejen var færre aktiviteter inden for kronisk sygdom, hvor der var en lavere bruttoindtjening, eller hvor praksis­populationen havde en højere grad af socioøkonomisk belastning.

Derimod synes patienter hos ikke-deltagende læger ikke at adskille sig væsentligt fra patienter hos deltagende læger, hverken i forhold til type af sygdom eller sociodemografiske faktorer.

Økonomiske incitamenter er ikke nok

Udbetaling af honorar til deltagende læger synes generelt ikke at være nok til at rekruttere tilstrækkeligt mange læger til deltagelse i implementering af forløbsprogrammer.

Fremtidige initiativer på området bør sikre, at flere praktiserende læger opfordres til at deltage ved hjælp af supplerende incitamenter, fx via særligt tilpassede rekrutterings­strategier.

Resultaterne fra undersøgelsen vil være med til at danne grundlag for fremtidige regionale eller nationale interventioner i almen praksis.

Artiklen “ Several factors influenced general practitioner participation in the implementation of a disease management programme” er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Danish Medical Journal.


Fakta om studiet

  • Studiet bygger på data for 1,2 mio. indbyggere fra Region Midtjylland.
  • Data blev oprindeligt indsamlet i 2010 i forbindelse med kvalitetsudviklingsprojektet Kroniker­kompasset.
  • De tre undersøgte kroniske sygdomme var diabetes, kronisk obstruktiv lidelse (KOL) og akut koronart syndrom (AKS) – blodprop i hjertet.

 


Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende, cand.med. Anette Riisgaard Ribe
Forskningsenheden for Almen Praksis og MEPRICA
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
ar@feap.dk

 

Forskning