Kontaktmønstret til lægen kan afsløre spirende fødselsdepression

De fleste mødre er psykisk sårbare i tiden efter en fødsel. Nogle få udvikler psykisk sygdom – og de tidligste tegn er hyppig kontakt til egen læge. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

12.08.2015 | Lone Niedziella

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at kvinder, som udvikler psykiske problemer efter en fødsel, generelt henvender sig oftere til deres egen læge - også lang tid før graviditeten. Det giver nye muligheder for tidlig opsporing af de mest sårbare kvinder.

En fødsel øger risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Træthed, hormonelle udsving og sociale forhold er alle faktorer, der kan spille sammen på en uheldig måde, men også personlighedstræk spiller ind.

Et nyt studie fra Aarhus Universitet har undersøgt gravide kvinders kontakt med den praktiserende læge i tiden før en diagnose af psykisk sygdom. Og resultaterne afslører et særligt mønster.

Flere konsultationer hos lægen

De kvinder, som udviklede psykisk sygdom efter fødslen, havde generelt betydeligt flere konsultationer hos deres egen læge − både før og i løbet graviditeten − end de kvinder, som ikke blev ramt af psykisk sygdom.

Alene under graviditeten besøgte de mødre, som fik en depression i løbet af de første tre måneder efter fødslen, i gennemsnit lægen over 1,5 gang mere end deres ikke-deprimerede medsøstre.

Antallet af henvendelser lige umiddelbart efter fødslen var også betydeligt højere hos de kvinder, som senere blev ramt af depression.

Psykisk sårbar, men ikke i behandling

Studiet viser, at de kvinder, som udvikler psykiske problemer efter en fødsel, generelt henvender sig oftere til deres egen læge end de undersøgte kontrolgrupper. Dette mønster ses tydeligt i op til to år før en graviditet, men tendensen er sandsynligvis til stede længe før.

De mødre, som fik en fødselsdepression, selvom de ikke tidligere havde været diagnosticeret med psykisk sygdom, ser altså ud til at udgøre en særligt sårbar gruppe. Og for nogle synes graviditet at medføre en høj risiko for udløsning af psykisk sygdom. Denne hypotese understøttes af, at de praktiserende læger foretog flere depressionstests og oftere tilbød samtaleterapi til denne gruppe efter fødslen.

Nye muligheder for tidlig opsporing

I det nye studie søges der efter nye muligheder for tidlig opsporing af kvinder, som er særligt psykisk sårbare og dermed har en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom efter en fødsel.

”Gravide kvinder har mindst tre planlagte svangrekontrol-besøg hos egen læge. Derfor er det her oplagt at være opmærksom på særligt sårbare gravide med begyndende symptomer på f.eks. depression”, siger Trine Munk-Olsen, som er hovedforfatter bag studiet.

Hun understreger dog også, at der er brug for yderligere forskning for mere præcist at kunne forudsige, hvilke kvinder der bliver syge efter fødslen. Det vil give mulighed for en tidlig forebyggende indsats, som vil kunne forbedre den enkelte kvindes prognose. De praktiserende læger vil oftest være den første kontakt til sundhedsvæsnet, og de har derfor en yderst vigtig rolle i dette arbejde.

Artiklen “Use of primary health care prior to a postpartum psychiatric episode” er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Primary Health Care.


Fakta om studiet

  • Kohortestudiet bygger på data fra danske kvinder, som fødte et barn i perioden 1996-2010.
  • Data er indhentet fra det danske sundhedsvæsen og nationale registre.
  • Knap 2.400 af kvinderne fik konstateret psykisk sygdom i løbet af det første år efter fødslen.
  • Kvinderne blev inddelt i fire grupper: mødre med fødselsdepression 0-3 måneder efter fødslen, mødre med fødselsdepression 3-12 måneder efter fødslen og to kontrolgrupper.
  • Forskerne målte kontaktmønstret til egen læge ved at beregne forskellige nøgletal for brug af egen læge og analysere forskelle mellem grupperne af mødre.

 

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Trine Munk-Olsen
Aarhus Universitet, Institut for Økonomi, Center for Registerforskning & MEPRICA
Mobil: 4013 8841
Kontor: 8716 5749
tmo@econ.au.dk

Forskning