Øger epilepsimedicin risikoen for spontan abort?

Kvinder med epilepsi tager ofte medicin for at undgå anfald. Men er medicinen skadelig for fostret, hvis man bliver gravid? Det har et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital nu undersøgt.

10.11.2014 | Lone Niedziella

Forbruget af epilepsimedicin hos gravide danskere er steget gennem de seneste år. Aarhus-forskere har nu undersøgt, om brugen øger risikoen for at miste det ufødte barn (foto: Colourbox).

Gravide kvinder med epilepsi står i et stort dilemma. Sygdommen holdes ofte i skak med medicin, som måske kan skade det ufødte barn. Samtidig er kvinden og barnet også truet af de epileptiske krampeanfald, som kan komme, hvis medicinen ikke tages.

I Danmark har der gennem de seneste 10 år været en lille stigning i forbruget af epilepsimedicin  hos gravide kvinder. Flere studier har undersøgt, om medicinen kan give misdannelser hos fostret, men et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital ser nu også nærmere på, om brugen af epilepsimedicin under graviditeten øger risikoen for spontan abort eller dødfødsel.

Ingen risiko for spontan abort for kvinder med epilepsi

Undersøgelsen viser, at der var forskel på, om de kvinder, der brugte epilepsimedicin under graviditeten, var diagnosticeret med epilepsi eller ej.

Kvinder med epilepsi havde ingen øget risikoen for spontan abort, når risikoen blev sammenlignet med de kvinder, der ikke indtog epilepsimedicin i graviditeten. Hos kvinder uden epilepsi var brug af epilepsi­medicin derimod forbundet med en 30 % øget risiko for spontan abort sammenlignet med dem, der ikke indtog medicin.

Epilepsimedicin bruges til behandling af andre lidelser end epilepsi, fx migræne og bipolær psykiatrisk sygdom. Forskellen kan muligvis forklares af risikofaktorer som fx rygning, som det ikke var muligt at tage højde for i undersøgelsen.

Samlet indikerer undersøgelsen, at der generelt ikke er en øget risiko for at få en spontan abort ved brug af epilepsimedicin hos kvinder med epilepsi. Der blev heller ikke påvist nogen sammenhæng mellem gravides brug af epilepsimedicin og dødfødsel.

Fortsat medicinsk behandling, men med lav dosis

Gravide kvinder med epilepsi kan fortsat anvende den epilepsimedicin, som de normalt bruger mod epilepsien, men i lavest mulig dosis. Deres læge bør inddrages i beslutningen om medicinsk behandling, så der findes en passende balance mellem optimal kontrol af anfald hos moderen og så lille påvirkning som muligt af fostret.

Kvinder med epilepsi skal desuden være opmærksomme på, at epilepsimedicin kan have andre uheldige bivirkninger, når det bruges i graviditeten. Nogle former for epilepsimedicin er fx forbundet med en øget risiko for medfødte misdannelser hos fostret.

Resultaterne formidles via YouTube-film

Artiklen “Use of antiepileptic drugs during pregnancy and risk of spontaneous abortion and stillbirth: population based cohort study” er for nylig publiceret i det ansete tidsskrift British Medical Journal.

Som noget nyt er the BMJ begyndt at formidle nye forskningsartikler via online medier. Derfor formidles studiets hovedresultater også via en film på YouTube. Her fortæller forfatterne bag undersøgelsen om resultater, metoder og perspektiver ved undersøgelsen.


 

Fakta om studiet

  • Befolkningsundersøgelsen er gennemført med brug af danske registre for perioden 1997-2008.
  • Over 983.000 graviditeter indgår i undersøgelsen.
  • Epilepsimedicin var anvendt i 4700 af de undersøgte graviditeter (svarende til 4,8 %).
  • Analyserne tager højde for forskelle i alder, samlivsforhold, indkomst, uddannelsesniveau, tidligere psykisk sygdom og tidligere stofmisbrug.
  • Artiklen er publiceret i the BMJ, og resultaterne formidles også af forskerne via en film på YouTube.

Yderligere oplysninger

Lektor Bodil Hammer Bech
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed & MEPRICA
Mobil: 2335 2167
Kontor: 8716 7961
bhb@ph.au.dk

 

Forskning